+45 28767217 mail@karenbeck.dk

Hvad kan du forvente hos mig?

Fra de gode bøger til reel forandring

Måske har du allerede læst mange selvhjælpsbøger og taget flere tilløb til at bruge alle de gode råd. Men det er som om du ikke rigtigt kan få det til at lykkes.  Her kan du betragte mig som din personlige træner.

Min store interesse er nemlig at lære mennesker, hvordan de med enkle teknikker kan ændre deres liv og tage de første skridt i en bedre retning.

Få ændringerne ind i hverdagen

Jeg er særligt optaget af, hvordan du let kan ændre din hverdag og få teknikkerne indarbejdet på en brugbar måde. Det er vigtigt for mig, at effekten af et forløb hos mig ikke kun er noget, der opleves i selve sessionen, men indarbejdes i din hverdag og efterhånden sætter varige gode spor.

 

Din personlige træner

Alle kan starte op med lidt træning, hjemme eller i fitnesscenteret. Men som din personlige træner hjælper jeg dig med at sammensætte det program, der vil virke for netop dig. Og jeg guider og hepper på dig hele vejen. Det gælder uanset om du er stresset, eller bare har travlt og har brug for hjælp til overblikket. Eller du har det virkelig skidt og har opgivet at tale mere om det, fordi tale bare ikke virker for dig. Så start et forløb hos mig, som sammensættes ud fra det sted du er i dit liv lige nu.

Forløb for dig

Et forløb kan f.eks. være stresscoaching, hvor du finder ud af, hvordan du sænker stressniveauet og kommer ud af stressen. Eller måske vil du starte direkte i et forløb i tidscoaching, hvor du lærer at fokusere på det, som er vigtigt for dig og få en god struktur på hverdagen. Eller det kan være du vil have hjælp til overvældende tanker & følelser, som kan ramme dig. Tanker som “gør jeg det godt nok” eller “hvad skal jeg stille op med mig selv”?

Akut hjælp eller længere forløb?

Så hvordan kan jeg hjælpe dig? Du kan få akut hjælp, uden at forpligte dig til mere end den første session. Eller du kan købe et helt forløb og blive godt rustet til håndtere stress og travlhed og andre ubehag i fremtiden. Det kan vi tale om på et gratis og uforpligtende afklaringsmøde, på telefon.

Hvad kræver det af dig?

Først og fremmest at du er villig til at tage ansvar for dit liv. Jeg kan undervise, guide og behandle dig, men det er kun dig selv, der kan tage de nødvendige skridt, så forandringen bibeholdes i dit liv. Og selvom teknikkerne er enkle, og de første forbedringer sker på kort tid, så kræver det en vedholdende indsats at opnå de varige forandringer. Uanset at nogle gerne vil bilde dig ind, at du kan fikses på få sessioner.

Lad os komme i gang

Kontakt mig for et gratis & uforpligtende afklaringsmøde, pr. telefon, om dit liv lige nu. På mødet får du et bud på, hvordan jeg kan gøre en forskel for de problemer du tumler med. Og et par konkrete forslag til dit næste skridt i en bedre retning.

Kontakt mig på 28767217. Får du fat i min telefonsvarer, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Ellers skriv til mail@karenbeck.dk.

Du er også velkommen til at bruge nedenstående formular.

KarenBeck.dk
Herstedvang 8
2620 Albertslund

CVR: 31835739