+45 28767217 mail@karenbeck.dk

Stresscoaching

Hvor går du hen når du ikke vil gå ned?

Stresscoaching er for dig, der er tæt på en sygemelding eller måske på vej tilbage fra en. Det er et forløb, hvor du hurtigt får det bedre, så du kommer ud af farezonen.

Sygemeldt eller tæt på?

Hvis du er tæt på en sygemelding, kan stresscoaching gøre forskellen på at blive sygemeldt eller ikke blive sygemeldt.

Hvis du er blevet sygemeldt, er stresscoaching et stærkt supplement til de tilbud du får fra det offentlige, med samtaler hos din læge og evt. psykolog. Stresscoaching vil for de fleste forkorte sygemeldingen og gøre det lettere at komme ud af den igen.

 

Fra akut hjælp til årsager og nye vaner

Forløbet har i starten fokus på at få dit akutte stressniveau ned og få afdækket årsagerne til din stress. Herefter arbejder vi fremadrettet på at sikre, at du får nye gode vaner, så du bliver i stand til at håndtere stress i fremtiden.

Under hele forløbet undervises du i teknikker til at håndtere både den akutte stressreaktion og fremtidige situationer. Du vil blive afklaret på, hvorfor du blev så stresset og hvad du skal justere i dit liv, så du undgår at blive det igen.

Løs knuden op

At være meget stresset kan føles som at stå med en stor filtret knude og ikke vide, hvor du skal starte for at løsne den op. Efter et forløb i stresscoaching er du sikker på hvad der stresser dig og hvordan du håndterer det i fremtiden, så knuden aldrig bliver så filtret igen.

Forløb der giver varige resultater

Forløbet består typisk af 7 sessioner, hvoraf de første 4 afholdes med 1 uges mellemrum og de efterfølgende med 2-3 uger i mellem afhængig af, hvordan du har det. Herefter vil du være godt rustet til håndtere stress i fremtiden.

eller blot akut hjælp til en start

Du kan også få akut hjælp hos mig, uden at forpligte dig til mere end den første session. Det kan hjælpe dig til at blive afklaret på, hvordan du kommer videre.

Lad os komme i gang

Kontakt mig for et gratis & uforpligtende afklaringsmøde, pr. telefon, om dit liv lige nu. På mødet får du et bud på, hvordan jeg kan gøre en forskel for de problemer du tumler med. Og et par konkrete forslag til dit næste skridt i en bedre retning.

Kontakt mig på 28767217. Får du fat i min telefonsvarer, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Ellers skriv til mail@karenbeck.dk.

Du er også velkommen til at bruge nedenstående formular.

KarenBeck.dk
Herstedvang 8
2620 Albertslund

CVR: 31835739