+45 28767217 mail@karenbeck.dk

Styr din tid = Styr din stress

bruger du tid på det vigtigste?

Går du ofte hjem fra kontoret med en længere to-do liste end dagen startede med?

Bliver du afbrudt en masse gange på jobbet eller derhjemme med ligegyldige småting? Eller afbryder du dig selv med overspringshandlinger?

Har du hele tiden fornemmelsen af at være på bagkant og at tiden forsvinder mellem fingrene på dig? Mens opgaverne hober sig op og det er svært at prioritere? Og holder det dig vågen om natten, mens du spekulerer på, hvordan du skal nå det hele?

Så er du godt i gang med at hæve dit stressniveau. Og derfor er det tid til at se på, hvordan du får styr på din tid, og får skruet op for din personlige effektivitet.

 

Brug tiden rigtigt

Tidscoaching handler om din personlige effektivitet, dvs. hvordan du sikrer dig, at du bruger tiden på det, som vigtigst og giver størst værdi. Det kan være på jobbet såvel som privat.

For når vi ikke bruger tiden godt, på det vigtigste, men på alt muligt andet, så bliver vi irriterede, på os selv og på andre. På dem der afbryder, giver os ligegyldige opgaver eller når vi afbryder os selv.

Effektiv eller produktiv?

Ofte blander vi produktiv og effektiv sammen. Der er dog en forskel. Du er produktiv, når du når en masse ting. Også selvom det ikke er sikkert, du lige havde planlagt alle de ting.

Men du er effektiv, når du når de rigtige ting på den afsatte tid.

Styrer du din tid eller lader du andre bestemme den for dig?

Her kan du selvfølgelig indvende, at du ikke selv bestemmer over hele din tid, for din chef, kollega, partner (indsæt selv) har også noget at sige. Og det er rigtigt. De har noget at sige. Men det er op til dig, om du lader dig bevidstløst styre eller du er proaktiv med at planlægge, forventningsafstemme og kommunikere. Når du gør det, så styrer du selv din tid.

Forløbet

Et forløb i tidscoaching består af 3 – 8 sessioner, afhængig af, hvor langt du har brug for min hjælp. Det aftaler vi på et gratis og uforpligtende afklaringsmøde. Inden mødet sender jeg dig et mindre spørgeskema, som det er vigtigt at du udfylder og returnerer inden mødet. På den måde får du det optimale ud af mødet, og et godt afsæt for forløbet.

 

Lad os komme i gang

Kontakt mig for et gratis & uforpligtende afklaringsmøde, pr. telefon, om dit liv lige nu. På mødet får du et bud på, hvordan jeg kan gøre en forskel for de problemer du tumler med. Og et par konkrete forslag til dit næste skridt i en bedre retning.

Kontakt mig på 28767217. Får du fat i min telefonsvarer, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Ellers skriv til mail@karenbeck.dk.

Du er også velkommen til at bruge nedenstående formular.

KarenBeck.dk
Herstedvang 8
2620 Albertslund

CVR: 31835739